2019 Høxbro & Davis

Lørdag den 24. august kl. 20.00 i Helnæs Kirke

Urgammel Keltisk og Middelaldermusik

HePoCollagefarve-kopi

”Woodland Music plays” – Middelalderlige evergreens fra De Britiske Øer

Helen Davies, keltisk harpe, Poul Høxbro, fløjter og slagtøj

Enhver, som for første gang bliver præsenteret for musik fra 1200-tallets England, vil blive forbavset. Musikkens bløde harmonier er så aldeles anderledes end, hvad man møder i f.eks. fransk, italiensk og tysk musik fra samme periode. Melodierne, så enkle, smukke og tidløse gør den engelske musik til noget helt enestående i de middelalderlige musiklandskaber, og meget få vil være i stand til at modstå den rene skønhed i denne musik.Det samme kan siges om traditionelle keltiske melodier. Ingen type af folkemusik har erobret verden på samme måde som den traditionelle musik fra Irland, Skotland og Wales. En tone, der fascinerer berører næsten alle.Tidløs musik, der ingen grænser kender.
Så hvad kan være mere oplagt, end at blande disse toner, som vi kender enten igennem manuskripter eller fra mundtlig overlevering, og placere de gamle, klassiske engelske middelaldermelodier side om side med de traditionelle keltiske på en måde, som understeger både deres forskelle og ligheder. Dette er, hvad Helen Davies og Poul Høxbro længe har ønsket at gøre og endelig kan præsentere programmet ”Woodland Music Plays”.