2019 Jesper Buhl med gæster – 3 lune basser

Jesper Buhl med gæster 21. september kl.20.00 i Helnæs Gl. Præstegaard

Operakoncert med 3 lune basser – hvor dybt kan man synke

 

Basser

 

Årets operakoncert vil bringe tradition og fornyelse, når vi igen i år byder operasanger Jesper Buhl velkommen. Sammen med basserne Jesper Brun-Jensen og Jakob Christian Zethner udgør de aftenens trio, der akkompagneres af pianisten Annelise Quorning. Hvor vi således normalt har inviteret Jesper Buhl med to sopraner, glæder vi os til denne gang at opleve 3 herrestemmer i forening.

Jesper Brun-Jensen er uddannet i Bulgarien og er fast tilknyttet Den Jyske Opera. Han er en meget alsidig sanger, hvis repertoire spænder vidt og omfatter såvel seriøse som mere komiske roller.

Jakob Christian Zethner har studeret sang og klaver i Norge, Ungarn, på Det Jyske Musikkonservatorie og i London, og han debuterede i 1996.

Pianisten Annelise Quorning akkompagnerer trioen. Hun arbejder til daglig som organist og dirigent og har ofte opgaver sammen med sangere fra Den Jyske Opera.

Aftenens erfarne kunstnere vil traditionen tro tage os igennem et bredt repertoire af kendte men også mindre kendte sange fra operaer, operetter og musicals, krydret med historier og anekdoter fra et liv på scenen. Glæd jer  til et genhør med Don Giovanni, Show Boat, Chess med mange flere. Husk at bestille plads i god tid, da vi har erfaring for, at billetterne til vores operaaften bliver udsolgt. Billetpriserne er denne aften forhøjet med 50 kr.