2019 Mississippi Stompers

Lørdag d. 10. august kl. 20.00
Mississippi Stompers
– traditionel New Orleans Jazz og dans i gårdhaven

DSC04964 - Mississippi Stompers i pagoden lille

Vi håber på en lun augustaften, når gutterne i Mississippi Stompers spiller op til dans. De spiller glad, traditionel New Orleans Jazz, som nok skal lokke folk ud at danse. De 6 musikere: banjospilleren Tony From, trommeslageren Benny Gilberg og Anders Hoffset på bas udgør rytmegruppen, og med hornsektionen – Ture Larsen på klarinet, Dan Johansson på saxofon og Gregory Carter på trompet får de det virkelig til at swinge. Musikerne kommer fra USA, Sverige, Norge og Danmark.
Orkestret har flere gange med succes spillet på Helnæs og alle i gårdhaven kan glæde sig til de mange gode numre og ikke mindst, når musikerne slår gækken løs og improviserer. En skøn aften med dans i sommernatten.
Før koncerten kan vi høre jazzpianisten Jørgen Borch på flygel. Han ser tilbage på en lang karriere i sin bog ”Suset fra Vingården”, hvor mødet med mange af jazzens virkelig store stjerner omtales. Der vil være mulighed for at købe bog- en til særpris denne aften.

Bestil plads