2019 Tango Sensation

Lørdag d. 29. juni kl. 20.00
Tango Sensation
– kammerkoncert, klassisk, jazz og tango

trio and score

Ved denne koncert præsenterer vi en spændende tangotrio. Den udspringer fra Ensemble Odeon, som tæller professionelle musikere med stor erfaring fra de danske musikscener. Trioen bevæger sig mellem klassisk og tango, mellem moderne musik og jazz og fortolker musikken med stor musikalitet og virtuost overskud.

Vi møder den begavede akkordeonist Julija Skipore, saxofonisten Bartlomiej Piotr Wawryniuk og violinisten Ivaylo Dechkoff, som med sin elegante klang og sit musikalske og tekniske overskud leder ensemblet igennem det krævende og anderledes forfriskende repertoire.
Ved koncerten kommer vi til at høre musik af Astor Piazzolla, Richard Galliano, Carlos Gardell og vor egen Jacob Gade, der komponerede den udødelige ”Tango Jalousie”.
En stor musikalsk oplevelse venter os, når den flotte akkordeonklang væves sammen med saxofonens magt og violinens ømhed.

Bestil plads