Jazz Cats

Lørdag d. 18. juli kl. 20.00
Jazz Cats
-med dans i præstegårdshaven

Jazzen swingede, da vi sprang ud på dansegulvet ved Vinterfesten 2018 til tonerne fra Jazz Cats. Dansen fortsatte hele aftenen, og nu glæder vi os til at høre dem i præstegården. Er det godt vejr, er vi ude. Ellers må vi flytte ind.

De 5 musikere i Jazz Cats er Tage “Shorty” Pedersen, trombone, Brian Svendsen, tenorsax og klarinet, Gert Jacobsen, piano, Nicolas Kock, kontrabas og Søren Pedersen, trommer.

Det er jazz fra dengang de store mestre som: Duke Ellington, Louis Armstrong og Nat King Cole huserede.

Jazzmusik, som swinger og som både har rødder tilbage til 30’ernes Louis Armstrong og peger frem mod 40’erne med Count Basie og 50’ernes Oscar Petersson.