Alle indlæg af bentjkr@gmail.com

Referat fra generalforsamlingen 2020

2020
Formandens beretning HER

Referat af generalforsamling i Helnæs Kultur-og Musikforening  fredag den 7. august 2020 kl. 19 på Helnæs gl. Mejeri, Ryet 13

Aftenen startede kl. 19 med en introduktion ved Jacob Lundgaard (næstformand i galleriets bestyrelse) til Galleri Langager – Danmarks største non-profit-galleri med 120 kunstnere, grundlagt på Helnæs i 2017 og flyttet til det gamle mejeri her i 2020.

Ca. 19.30 bød Marianne Therp velkommen til generalforsamlingen, der havde samlet en halv snes medlemmer.

  1. Inger Lund blev valgt som dirigent. Karen Valeur som referent.
  2. Beretning ved formand Marianne Therp: Formanden gennemgik sæsonen 2019 og takkede alle for en på alle måder meget fin sæson. Se vedlagte beretning.

3.Fremlæggelse af revideret regnskab ved kasserer Bent Kristensen: Kassereren omdelte en pæn flyer med regnskab 2018/budget & regnskab 2019 samt budget 2020. Disse blev gennemgået. Foreningens kassebeholdning øgedes kraftigt i 2019 pga. tilgåede midler fra den nedlagte Carl Nielsen Masterclass. Karen Valeur redegjorde for baggrunden. Kassereren konstaterede, at MobilePay bliver brugt flittigt. Mange vil gerne til koncert i år, men vi må ikke lukke flere ind end arealet i gårdhaven / galleriet tillader. Heldigvis har foreningen en god kassebeholdning. 2 kon­certer i juli-august har været til halv pris, takket være statslig puljeordning.

  1. Budget og kontingentfastsættelse for det kommende år ved Bent Kristensen: Budgettet for 2020 blev gennemgået under pkt. 3. Efter en kort debat om kontingentets størrelse og billetpris for hhv. medlemmer og ikke-medlemmer blev det vedtaget at fortsætte med uændrede takster, 250 kr. for husstande og 150 kr. for enkeltmedlemmer.
  2. Indkomne forslag: ingen.
  3. Valg af bestyrelsesmedlemmer og kasserer: Følgende er valgt for 2019 – 2021: Marianne Therp, Bente Haines og Birthe Lis Kristensen, og var således ikke på valg. Karen Valeur, Kirsten Grove, Else Larsen og Bent Kristensen var alle på valg. Else Larsen ønskede ikke genvalg, og var trådt ud af bestyrelsen i sommerferien pga. studieforberedelser. Suppleant Inger Lund var trådt ind i hendes sted og blev nu formelt indvalgt i bestyrelsen. De 3 øvrige genvalgtes. Marianne Therp takkede Else Larsen for 8 års bestyrelsesarbejde – ikke mindst for sparring med kassereren og tegning af de mange annoncer i sæsonfolderen.
  4. Valg af to suppleanter til bestyrelsen: Bente Olesen og Anette Rasmussen blev valgt.
  5. Valg af to bilagskontrollanter og 1 suppleant: Eigil Kristensen og Jørgen Rasmussen genvalgtes. Else Larsen blev valgt som bilagskontrollant-suppleant (!)
  6. Eventuelt: Jette Arp roste bestyrelsen og hjælpernes arbejde. Det kommer ikke af sig selv. ”Arrangementerne bliver bedre og bedre – det er dejligt at lægge hus til. Man bliver helt høj!”

Herefter var foreningen vært ved et mindre traktement (platter). Tak til Dorte Boe, galleriets kasserer, for servering og salg af kunstværker.

Velkommen

Velkommen
– til store kulturelle og musikalske oplevelser
2020 bliver et STORT år
Beethoven 250 år og Danmark og Sønderjyllands genforening 100 år.

På Helnæs fejrer vi Beethoven med en strygekvartetkoncert, og der er mulighed for at høre yderligere 4 koncerter med strygekvartetter; den første finder sted alle- rede 5. april – læs mere om det under arrangementer.

Udover fællessang fra Den danske sangskat med bryllupsmiddag på Øbjerggaard og Genforeningsfejring med Sigurd Barrett, har vi en række skønne koncerter på Helnæs, hvor Carl Nielsen hyldes ved en af dem.

Vi glæder os til at se jer.