Jakob Bahr & Stine Elbæk

Lørdag d. 15. september kl. 20.00
Jakob Bahr & Stine Elbæk
– nordisk koncert med lyse sange og klange

 

_MG_4332

Stine Elbæk er en alsidig sanger, der udfolder sig som operasanger, performancekunstner, iværksætter og ihærdig sangpædagog. Hun er uddannet som solist fra Det Jyske Musikkonservatorium, har lavet forestillinger med pianist Jakob Bahr og været medstifter af ”Opera på Grænsen” i Sønderjylland med opera på uventede steder.

Jakob Alsgaard Bahr stammer fra Nordfyn og studerede klaver hos professor Anne Øland på DJM med debut i 2012.
Jakob har vundet flere priser og legater samt vundet Nordiske Pianistkonkurrence i 2013.
Aftenens koncert byder på sommer- og kærlighedssange af komponister fra de nordiske lande – bl.a. Carl Nielsen, LangeMüller, Grieg, Sibelius – desuden opføres Jakobs eget værk ”Dage ved havet”. Stine understreger den nordiske folketone på violin i brudestykker fra Fanø og svenske polskaer, akkompagneret af Jakob.