Kaj Munk i Ord & Toner

Lørdag d. 26. maj kl. 15.00
Kaj Munk i Ord & Toner
– en koncertfortælling med spisning

kaj munk

 

Vi skal høre om Kaj Munks liv, værker og betydning. Det er sognepræst Annette Wiuf Christensen, der hele livet har læst hans værker og studeret hans biografi og samtid, som vil øse af sin store viden. I de seneste år er der skrevet en del om Kaj Munk – ikke mindst uden for Danmarks grænser, hvor han har haft stor betydning for frihedskampen flere steder i verden. Denne vinkel vil også blive berørt.Trioen Corde di gioia – Strings of Joy synger og spiller
musik fra Kaj Munks samtid. Mange komponister var dybt berørte af tidens begivenheder, af krigene og den politiske og kulturelle udvikling i Europa og verden. Det gav de udtryk for i deres musik. Vi skal høre uddrag af værker af Carl Nielsen, Rachmaninoff og Elgar m.fl. og af Kaj Munk – og selvfølgelig er  “Den blå anemone” med.

Traditionen tro, spiser vi sammen efter 1. koncert i sæsonen. 2  retters middag incl. kaffe & kage til kr. 195.