Mississippi Strompers

Lørdag den 27. august kl. 20 i Helnæs gamle Præstegård
Mississippi Stompers
 – Traditionel New Orleans Jazz

Vi håber, at denne lørdag er lun og mild, så vi kan fejre sommeren med en dans til traditionelle jazzrytmer i præstegårdshaven.

Vi får besøg af det lokale orkester Mississippi Stompers, der hovedsageligt spiller glad og svingende New Orleans-jazz.

Besætningen er 6 spilleglade musikere Tony From, banjo & sang, Ture Larsen, klarinet, Dan Johansson, klarinet/sax, Greg Carter, trompet, Anders Hofset, bas og Peter Zachau, trommer.

Musikerne kommer fra såvel USA, Sverige, Norge som Danmark.

Orkestret blev dannet i 2007 og har flere gange tidligere spillet på disse kanter – og vi glæder os til en skøn aften med et veloplagt orkester, som med garanti vil få os til at danse i sommernatten.

Mississippi 1 P1050160 Mississippi Stompers på Kegnæs april 2014